Lejebetingelser
Følgende betingelser er gældende, hvis andet ikke er aftalt i lejekontrakten.
Transport
Såfremt andet ikke er aftalt, henvises der til de til enhver tid gældende leveringstakster.
Lejer er velkommen til selv at stå for transport af det lejede materiel.
Leje / Forsikring
En dagleje = 8 timer
En ugeleje = 5 dage (alle dage fra kl. 07.00 – 16.00))
Lejemålets varighed er gældende fra afhentningstidspunktet til det aftalte afleveringstidspunkt med udlejer.
Forsikring
Forsikring beregnes som 5 % af lejeprisen på det udstyr, der lejes.
Forsikringen er kun gældende inden for Danmarks grænser, medmindre andet er aftalt på forhånd.
Selvrisiko (nyværdi)
0 – 11.999 kr. = 5.000 kr.
12.000 – 199.999 kr. = 12.000 kr.
200.000 – 524.999 kr. = 20.000 kr.
525.000 kr. og opefter = 25.000 kr.
Generelt
Alle priser er ekskl. moms.
Der tages forbehold for prisændringer.
I tilfælde af tyveri, hærværk eller lignende hæfter lejer for omkostninger til reparation eller erstatning, hvis den af politiet udleverede kvittering ikke afleveres til udlejer senest 14 dage efter anmeldelsen.
Ikke inkluderet i lejen
Lejen omfatter ikke:
- Brændstof
- Forbrugsvarer
- Betjening
- Rengøring
- Udkald pga bruger fejl
Lejers ansvar
Lejer er ansvarlig for korrekt installation og anvendelse af materiellet, herunder anmeldelse til Arbejdstilsynet og øvrige myndigheder.
Lejer er forpligtet til at meddele, hvis materiellet anvendes til overarbejde og/eller skifteholdsarbejde.
I lejeperioden bærer lejer den fulde risiko for det lejede materiel.
Brandskade eller anden beskadigelse – uanset årsag – erstattes af lejer.
Reparationer må kun udføres på udlejers værksted eller af en af udlejer anvist reparatør.
Reparationstid berettiger ikke til lejereduktion.
Materiel, hvortil der kræves førercertifikat, må kun anvendes af personer med gyldigt certifikat.
Lejer er ansvarlig for korrekt placering og anvendelse i henhold til gældende lovgivning, herunder byggelovgivning, sikkerhedsforskrifter, færdselslovgivning og afmærkning.
Lejer er ligeledes ansvarlig for eventuelle personskader eller skader på materiel, der skyldes forkert anvendelse, fejlagtige oplysninger eller utilstrækkelig bæreevne i underlaget.
Lejer er i lejeperioden forpligtet til at foretage nødvendig sikkerhedskontrol og driftsmæssig vedligeholdelse, herunder:
- Opladning af batterier
- Kontrol af væskestand
- Smøring m.v.
Udlejers ansvar
Udlejer er kun ansvarlig for personskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra udlejer eller personer, som udlejer har ansvaret for.
Udlejer er ikke ansvarlig for:
- Skader på fast ejendom eller løsøre under lejeperioden
- Skader på produkter fremstillet af lejer
- Driftstab, forsinkelser, strejke, lockout eller myndighedsindgreb
Anvendelse
Det lejede materiel må ikke anvendes til sandblæsning uden forudgående skriftlig godkendelse.
Materiel må ikke genudlejes uden tilladelse fra udlejer.
Udlejer har til enhver tid ret til at besigtige materiellet og ved misligholdelse tage det tilbage.
Fakturering & betaling
Betalingsfrist: 14 dage netto.
Ved overskridelse af betalingsfristen pålægges:
- Rente: 1,5 % pr. påbegyndt måned
- Rykkergebyr: 100 kr. pr. rykker
Ved misligholdelse forbeholder udlejer sig ret til at afhente materiellet for lejers regning.
Indsigelser mod faktura skal ske inden forfaldsdato.
Herefter anses fakturaen som godkendt.
Rengøring
Materiel skal returneres i samme stand som ved udlevering.
Rengøring og optankning faktureres i henhold til gældende priser.
Persondata
Lejer accepterer, at kontaktoplysninger opbevares i udlejers kunderegister.
Lejer har ret til indsigt, rettelse og sletning af sine oplysninger.
Øvrigt
Brug af falsk ID eller manglende returnering af materiel betragtes som tyveri og vil blive politianmeldt.
Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.